
Psykoterapeut i Aarhus og Langå
Bitten
Markussen
NÅR DU HAR FUNDET VEJ TIL MIN HJEMMESIDE
er det utvivlsomt fordi, tanken om at søge en psykoterapeut i det mindste har strejfet dig. Måske har du tænkt over det i længere tid, måske er det en mere spontan nysgerrighed, der har ledt dig herind. Nysgerrigheden på at vide mere om, hvad terapi og mindfulness kan gøre for dig, er det første skridt ind i en proces, hvor du kan blive klogere på dig selv. En forandrende proces, der forhåbentligt kan hjælpe dig gennem kriser, tvivl og psykologiske udfordringer på en måde, der er meningsfuld for dig og giver dig den ro, du søger.
DER KAN VÆRE MANGE GRUNDE TIL AT SØGE TERAPI:
Det kan være:
du slås med invaderende tanker
du er stresset eller overbelastet
angst kaprer dig og din tid
du sidder fast i negative mønstre
du er i en livskrise
du står overfor et svært valg
du har lavt selvværd
du har svært ved at stå ved dig selv
du har udfordringer i arbejde
du har udfordringer i uddannelse
du har problemer i dine relationer
du har problemer med spisning
du er psykisk belastet af sygdom
du er belastet af tidligere oplevelser
> har det svært i relationer med andre
MÆRKER DU EN LÆNGSEL EFTER FORANDRING OG ER DU MOTIVERET FOR AT ARBEJDE MED DIG SELV?
Så skulle det glæde mig at hjælpe dig et godt stykke på vej. Vi tager udgangspunkt i din hverdag og dine konkrete udfordringer. Du er velkommen til at kontakte mig for en telefonisk afklarende og uforpligtende samtale, hvor vi kan finde ud af, om vi skal involvere os i et samarbejde hen mod den forandring du ønsker dig.
Når vi ønsker os forandring er vi oppe mod flere modstandere i os selv og også ofte i vores omgivelser. En af de meget stærke er Vanen. Den vil rigtig gerne lulle os tilbage i de velkendte, trygge og nemme mønstre. Vi har brug for en god ven og vores vigtigste allierede. Det er Intentionen. Vi har brug for den til at være den vedholdende indre stemme, der bakker os op i vores egne dybere behov. Forandring kræver intention og stort umage med at holde fast i den. Indtil den forandring, vi ønsker os - bliver en vane.
BiMindful

NOGET OM MIG
Jeg er uddannet socialrådgiver og certificeret mindfulnessinstruktør (MBSR/MBCT).
Derudover er jeg uddannet psykoterapeut i et fireårigt hovedsageligt mesterlæreforløb med omfattende metodetræning og sagssupervision. Uddannelsen er afsluttet med en teoretisk og praktisk prøve. Jeg har gennem hele mit uddannelsesforløb været i egenterapi. Så jeg har mærket i krop og sind, hvordan det er.
Senest har jeg afsluttet grunduddannelse i klinisk hypnoterapi. Hypnose inddrages i terapien, hvis det giver mening i forhold til dine udfordringer – og hvis du selv ønsker det.
Jeg har mere end 20 års erfaring i at arbejde med mennesker – først som socialrådgiver og siden som terapeut, heraf 14 år i lægepraksis med både terapeutiske og socialmedicinske opgaver.
Jeg arbejder primært med voksne, men tilbyder i begrænset omfang hypnose- og tegneterapi til børn fra 7 år med f.eks. ængstelighed, mavepine uden fysisk årsag eller skolevægring – altid efter en forudgående samtale med forældre. Du kan læse mere her.
Jeg skriver og har udgivet bøger. Det kan du læse om her.
Jeg modtager klienter i Aarhus og Langå.
METODER
Jeg kombinerer flere tilgange, alt efter hvad der hjælper dig bedst:
•Mindfulnessbaseret terapi
•Imagery og tegneterapi
•Metakognitiv terapi
•Tilknytningsterapi
•Hypnoterapi
Du behøver ikke kende metoderne på forhånd – det vigtigste er, at samarbejdet fungerer for dig. Vi har tid til at tale om de forskellige tilgange og finde ud af, hvad der passer bedst til dig. Hvis du gerne vil vide mere, kan du kan læse om metoder her.
ETIK OG TRYGHED
Jeg har tavshedspligt og behandler alle personlige oplysninger med fuld diskretion.
Hvis jeg vurderer, at du er bedre hjulpet et andet sted, siger jeg det ærligt og hjælper dig videre.
Jeg bruger ikke klientudtalelser på min hjemmeside. Min erfaring er, at mange henvender sig på anbefaling – og at tidligere klienter vender tilbage, hvis de igen får brug for hjælp.